Til forsiden
På Cykel i Lysets Land

På cykel i Lysets Land – i eget tempo.

Cykelferie

Gode ruter - masser af oplevelser

På cykel er der rig mulighed for at komme rundt næsten alle steder og selv i de fjerneste kroge. Der findes masser af afmærkede eller skiltede nationale, regionale og lokale cykelruter.

Oplev Toppen af Danmarks kultur, natur og landskaber på nærmeste hold fra sadlen, - lad jer beruse af den friske luft og vinden fra havet – i et herligt cykelområde, som ikke kræver de store anstrengelser – men hvor freden og roen åbner alle sanser og giver tankerne frit spil.

Tag på cykelferie i Lysets Land – fuld af intense oplevelser.

Cykelkort

På de lokale turistbureauer i Lysets Land, kan I hente turfoldere og få inspiration til flere cykelture i lokalområdet.

Der findes et veludbygget net af både nationale og regionale cykelstier, som fører jer gennem de smukke landskaber og den fantastiske natur, også på tværs af området fra kyst til kyst - Læsø rundt på en dag, - og her behøver I heller ikke være bjergryttere for at være med.
På cykeltur
På cykel til stranden

Overnatning

Langs ruterne findes der overnatningsmuligheder for enhver smag og pengepung. Bed & breakfast, private værelser, bondegårdsferie, vandrerhjem, campingpladser, kroer og hoteller.

Overnatning i det fri

I Danmark er det generelt ikke tilladt at stille sit telt op uden for camping- og teltpladser, - andet end nogle få skove. På http://www.skovognatur.dk/ – kan I se hvor, og læse mere om de regler som gælder der. Herudover findes der flere primitive teltpladser og bivuaker i området.
Onsdag, marts 31 2010
Toppen af Danmark A/S Skandiatorv 1, 2. 9900 Frederikshavn KONTAKT