|
|
|
|
Toppen af Danmarks 200 km strande, kyster og hav rummer et sandt skatkammer af sjove oplevelser for børn og voksne i alle aldre - året rundt.
|
Tingfindertur på stranden
Stranden er et skatkammer af spændende ting, der bl.a. er skyllet op fra havet. Du kan aldrig vide, hvad du finder, for det ændrer sig alt efter årstid og vindretning - derfor er det så spændende at gå på opdagelse her.
En lille tur på stranden giver hele året rundt mulighed for masser af frisk luft og at kigge på sten, samle skaller, undersøge tang og smådyr i sandet.
Tag en lille pose eller en spand med til at samle i, så du kan lave dit eget lille kunstværk eller egen lille udstilling af dine fund, når du kommer hjem og har skyllet det rent og tørret det på en avis.
|
Nordens Guld - et lille fund fra fortiden. De gyldne klumper af harpiks dryppede fra de mægtige fyrretræer, der dækkede Norden og Baltikum for 30-50 mio. år siden. I vor tid skyller ravklumperne op på strandene langs Østersøen, Kattegat og Nordsøen. Hele vejen rundt om Toppen af Danmark er der gode chancer for at finde rav.
|
|
|
Rav er et fascinerende materiale – og har i flere tusinde år været eftertragtet som smykkemateriale. Ravsmykker er smukke og varme. Det er som om ravet har absorberet tusinder af solskinstimer – det gløder gyldent og føles rart og varmt i hånden.
|
Balsam for sjælen fra solopgang til solnedgang.
Tag en stille stund og kig ud over havet. Der er ikke noget så afstressende, som at lade øjet finde hvile ved at kigge ud i horisonten og ikke noget så beroligende som at høre havets brusende bølger slå ind over stranden.
En helt gratis glæde og fantastisk oplevelse, er det at se solen stå op i øst og gå ned i Vesterhavet.
|
Hos områdets ravslibere
kan du med egne øjne se, hvordan ravet forarbejdes. Eller tag med på et af de arrangementer, der handler om rav og om hvordan, man finder det.
Vidste du:at man stadig kan være heldig at se fiskerne, der trækker deres fiskerbåde op på stranden ved Løkken og Lønstrup - præcis på samme måde som i gamle dage Find strande i Lysets Land
Hvis du vil vide mere
om havets skatkammer er det oplagt at besøge Nordsøen i Hirtshals. Besøg Nordsøen Oceanarium
om rav, er det oplagt at besøge de ravsliberier, der findes eller tage med på et arrangement for at høre mere om "Nordens Guld".
Det bedste sted at finde rav er i den bræmme af tang og andet opskyl, der kommer ind på stranden. Især efter at det har blæst nogle dage og særligt i vinterhalvåret. Kig efter de såkaldte rav-pinde – de små, sorte, vandmættede træstumper, der …
|
|
|
|
|