Til forsiden
Kunst og kultur i sommeren

Lysets Land byder på kunst og kultur hele året rundt. Også i løbet af sommeren kan du få både store og små kunst- og kulturoplevelser. Der er et væld af gallerier og kunsthåndværkere, der holder åbent i sommerferien, og på flere af museerne kan du komme på rundvisning hele sommeren.

Kunsthåndværkerne i sommerlandet

Du kan finde en stor variation af kunsthåndværkere i Lysets Land med alt fra glaspustere til malere og keramikere. Mange af dem har specielt i sommerferien åbne arbejdende værksteder, hvor du er velkommen til at komme og se på og måske tale med kunstneren om tankerne bag værket.

Når flaget er ude
Mange af kunsthåndværkerne har meget fleksible åbningstider alt efter vejr og inspiration og har typisk åbent, når "flaget er ude" eller døren er åben.

Find kunsthåndværkere i Lysets Land

Galleriernes verden

Bliv fortabt i galleriernes verden i Lysets Land. Her er et væld af gallerier, der udstiller mange forskellige kunstformer. Nogle gallerier har specialiseret sig i nogle bestemte kunstarter såsom glaskunst, keramik eller akvareller, mens andre gallerier har skiftende udstillinger med forskellige kunstnere og mange forskellige kunstarter på samme tid.

Mærk inspirationen i kunstens verden og bliv grebet af farvernes, formernes og materialernes helt unikke sprog.

Find gallerier i Lysets Land

Museer i Lysets Land

Mærk historiens sus eller se de store kunstneres værker. Museerne i Lysets Land byder på kunst af Skagens malere og andre kunstnere, der er blevet inspireret af det specielle lys i Toppen af Danmark.

Du kan også finde historiske bygninger og museer med rundvisninger og udstillinger hele sommeren igennem. I sommerferien er der specielle arrangementer for både børn og voksne med udgangspunkt i udstillingerne og mange af dem bliver ført af medrivende lokale fortællere, der kan give de historiske fakta et personligt præg.

Find museer i Lysets Land

Hør spændende fortællinger

Deltag i de mange interessante arrangementer med lokale fortællere, der på medrivende vis fortæller Den Gode Historie på f.eks. vandreture
Læs mere om Den Gode Historie

Det gratis kulturliv

Oplev gratis det historiske Lysets Land og besøg de mange kirker og oldtidsminder eller se de gamle byer med flotte statuer og springvand

Find kirker i Lysets Land
Find specielle bymiljøer
Find oldtidsminder
Find statuer og monumenter
Toppen af Danmark A/S Skandiatorv 1, 2. 9900 Frederikshavn KONTAKT