Aktiv Løkken

Løkken ligger i et område med et varierende terræn, hvor der er udsigt til et hav af aktiviteter. Inden for de seneste par år, har byen kunnet tiltrække surfere til Løkken Strand, hvilket har skabt muligheder og rammer for at prøve kræfter med Vesterhavets bølger. Foretrækker man at holde sig på land, er der også mulighed for det. Der arrangeres guidede ture på segways og cykelture i området, men er vejret på tværs, kan du stadig få dig den daglige action igennem gocart-ræs og lasergame. I Toppen af Danmark er der anlagt MTB ruter, hvilket  giver dig en god anledning til at komme rundt i området. Du kan finde folderen om Toppen af Danmarks 5 moutainbike ruter på Løkken Turisbureau. Så har du svært ved at sidde stille en hel dag, kan du tilføje noget spænding i din ferie med nogle af disse aktiviteter. 

Del denne side